Ordbog over fagtermer
Find de mest brugte fagtermer og udtryk her.
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
A
Ammonium
Ammonium dannes ved biologisk nedbrydning af plante- og dyrerester og er ret almindeligt i vand i dybere jordlag.
Aggressiv kuldioxid
Forekommer hvor jorden er kalkfattig.
Aggressivt vand er korrosivt. Aggressiviteten kan behandles med kalk eller natriumhydroxid.
Arsen (As)
Giftigt grundstof. Geologisk naturligt forekommende. Kan fjernes ved filtrering gennem jernfilter. Indgår i den regelmæssige kontrol for uorganiske sporstoffer og i boringskontrol.
Aromatiske kulbrinter
En gruppe af stoffer, der bl.a. stammer fra benzin-, olie- og tjæreprodukter – fx olie- og gasproduktion, asfaltproduktion, træimprægnering og affaldsdeponering.
B
Barium (Ba)
Metallisk grundstof, som ligner calcium og strontium. Indgår i boringskontrol.
Højst tilladelige værdi: 700 µg/L
Benz(a)pyren
Benzo(a)pyren er et polycyklisk aromatisk kulbrinte.
Se PAH.
Benzen
Tilhører gruppen af monoaromatiske kulbrinter, også kaldet BTXN. Benzen er kræftfremkaldende og findes i forbindelse med forureninger fra benzintanke og forskellige industrier.
Højst tilladelige værdi: 1 µg/L
Bikarbonat/Hydrogenkarbonat (HCO3-)
Giver vandet en hårdhed, der nedsættes ved kogning. Bikarbonat udfældes som kedelsten. Den del som fjernes ved kogning kaldes den forbigående hårdhed (den del af calcium og magnesium som svarer til hydrogenkarbonaten).
Den beregnes ud fra indholdet er calcium og magnesium og oplyses normalt i den udvidede kontrol. Bikarbonat har desuden en pH-stabiliserende effekt.
Indholdet af bikarbonat bør være over 100 mg/L.
Bly (Pb)
Tungmetal, normalt er bly ikke et stof, som findes i grundvandet, da det bindes i jorden under normale forhold. Hvis der er skydepladser eller andre særlige forhold, kan stoffet indgå i analysekontrollen. Større vandforsyninger skal regelmæssigt analysere for bly.
Højst tilladelige værdi:
- ved indgang til ejendom: 5 µg/L
- ved forbrugers taphane: 10 µg/L
Bor (B)
Metalagtigt grundstof. Geologisk naturligt forekommende. Bor er indikator for påvirkning af spildevand, men forekommer også i høje koncentrationer ved påvirkning af saltvandsindtrængen eller aflejringer. Indgår i den regelmæssige kontrol for uorganiske sporstoffer og i boringskontrol.
Højst tilladelige værdi: 1000 µg/L
Bromat
Bromat er et halogenholdigt omdannelsesprodukt. Der måles kun for bromat ved desinfektion med klor, ozon eller lignende stærkt iltende stof.
Højst tilladelige værdi:
- ved afgang vandværk: 10 µg/L
- ved indgang til ejendom: 10 µg/L
C
Coliforme bakterier
Vi tester drikkevandet for såkaldte "coliforme bakterier". Det er et fælles navn for en gruppe af mange forskellige bakterier, hvoraf én type er bakterien E. coli – se denne. Når medierne skriver om "forurening med coli-bakterier" er det typisk E. coli, de mener. Der kan godt være coliforme bakterier i vandet, uden at nogen af dem er af den ubehagelige type E. coli.
Chlorid
Chlorid kan i koncentrationer over 300 ml/L give smagsproblemer.
Calcium (Ca)
Calcium er udtryk for kalkindholdet i vandet og er sammen med magnesium en hårdhedsdanner. Se også under "Hårdhed". Calcium findes naturligt i grundvand i større eller mindre grad, afhængig af de lokale geologiske forhold.
Chlorphenoler
En gruppe af stoffer, der bl.a. indeholder nedbrydningsprodukter fra pesticider eller kan indikere forurening fra gasværker, lossepladser m.m
D
DMS
Svampebekæmpelse
DMS er et nedbrydningsprodukt fra svampemidlerne tolylfluanid og dichlofluanid, der er blevet brugt til bekæmpelse af svampesygdomme i produktionen af frugt, bær, tomater og prydplanter samt som bejdsemiddel og i træbeskyttelsesmidler og udendørsmaling. 1,2,4-triazol er et nedbrydningsprodukt fra en række triazol-svampemidler med udbredt landbrugsmæssig anvendelse.
Kortet viser den geografiske udbredelse af DMS i almene vandværkers indvindingsboringer. Boringerne er opdelt i tre koncentrationsintervaller, hvor DMS er påvist mindst én gang over grænseværdien (>0,1 µg/l), mindst én gang under grænseværdien (0,01-0,1 µg/l), eller ikke er påvist (under detektionsgrænsen, typisk <0,01µg/l).
E
Enterokokker: er tarmbakterier ‐ fækale streptokokker, og forekomst indikerer lige som E. coli fækal forurening med vand fra kloak, mødding eller lignende. Efter en overgangsperiode på to år måles enterokokker kun ved forekomst af E. coli. Afgang, værk: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig). Ledningsnet: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig).
Escherichia coli (E. coli)
E.coli forekommer i varmblodede dyrs og menneskers tarmkanal, og forekomst i drikkevand indikerer en frisk forurening med tilløb fra kloak, septiktank, mødding, gylletanke og lignende med deraf følgende risiko for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier. Parameteren blev i tidligere bekendtgørelser kaldt "Termotolerante coliforme bakterier". Afgang, værk: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig). Ledningsnet: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig).
F
Forfor: Totalt fosforindhold, P Forekomst af fosfor i såvel råvand som rentvand kan være tegn på forurening ‐ som følge af tilløb af overfladevand/spildevand, men kan også have en geologisk oprindelse. I navnlig dybe boringer med et vist jernindhold vil en del af jernet ofte være bundet som fosfat, som i så fald vil blive tilbageholdt i filtrene, hvis disse fungerer tilfredsstillende. Der bør derfor ikke forekomme fosfor i rentvand, ej heller som spor. Bemærk, at parameteren angiver indholdet af fosfor P, hvor den tidligere kunne være opgivet som fosfat PO43‐. Afgang, værk: Max. 0,15 mg P/l. Ledningsnet: Max. 0,15 mg P/l.
Farvetal: Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt indhold af organisk stof ‐ humus ‐ og vil derfor også blive konstateret senere i analysen ved en høj NVOC‐værdi. Afgang, værk: Max. 5 mg Pt/l, dog kan 10 mg Pt/l tillades, hvis farven skyldes humus. Ledningsnet: Max. 15 mg Pt/l.
Fluorid: Indhold af fluorid i drikkevand virker forebyggende over for caries ‐ huller i tænderne, og tandlæger mener, at det gunstigste indhold til dette formål er cirka 1,2 mg/l. Til gengæld anses et blot lidt højere indhold for at være sundhedsskadeligt. Afgang, værk: Max. 1,5 mg F/l. Ledningsnet: Max. 1,5 mg F/l.
G
H
Hårdhed, total
Vandets hårdhed bestemmes ud fra indholdet af calcium og magnesium, og opgives i tyske hårdhedsgrader °dH.
0 – 10 °dH: Blødt vand
10 – 20 °dH: Middelhårdt vand
20 – 30 °dH: Hårdt vand
Hydrogencarbonat
Hydrogencarbonat giver sammen med hårdhedsdannerne Calcium og Magnesium vandet en hårdhed, der kan fjernes ved kogning.
Halogenerede alifatiske kulbrinter
Organiske klorforbindelser chloroform, tetrachlormethan, tetrachlorethylen, trichlorethylen,1,1,1-trichlorethan og 1,2-dichlorethan. Disse stoffer kommer fra brugen af chlorerede opløsningsmidler, primært i industrien. Brugen af chlorerede opløsningsmidler har tidligere haft en bred anvendelse fx i elektronikindustrien, den grafiske industri, renserier, autoværksteder samt farve-lak virksomheder.
I
Inddampningsrest
Inddampningsresten er den rest af salte, der er tilbage, når vandet er fordampet. Indholdet af forskellige salte giver vandet smag, men højere saltindhold giver også højere risiko for tæring i vandrørene.
J
Jordledning
Jordledning fra skel og ind til ejendom. Det er grundejerens ansvar at vedligeholde jordledningen
Jern (Fe)
Jern er det stof, som man først og fremmest ønsker at fjerne ved vandbehandlingen, idet for højt indhold i det rene vand giver de mest iøjnefaldende gener: aflejringer i ledningsnet og armaturer, gener ved tøjvask og ved afsætninger i kummer og vaske, dårlig smag og uklarhed. Forhøjet jernindhold er dog sjældent sundhedsskadeligt, selv om der under uheldige omstændigheder ‐ iltfrie forhold ‐ kan skabes mulighed for vækst af jernbakterier. Visse steder i landet kan jernet være humint bundet ‐ det vil sige bundet til organiske humussyrer, og det kan da være vanskeligt ved en traditionel luftning og filtrering at fjerne jernet fuldstændig. Afgang, værk: Max. 0,1 mg Fe/l. Ledningsnet: Max. 0,2 mg Fe/l.
K
Kalium (K)
Kalium er et grundstof, der naturligt findes i jorden. For højt kaliumindhold kan være tegn på forurening, men der er i øvrigt ingen smags- eller sundhedsmæssige ulemper ved forhøjet kaliumindhold.
Kationer, total
Summen af alle positive ioner. Ioner er atomer eller molekyler, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner, og som derved optræder som elektrisk ladede i vandet.
F.eks. optræder salt som natrium og kloridioner: Na+ og Cl-. Vand er elektrisk neutral, dvs. der er lige mange positive og negative ionladninger – altså når man tæller plus’er (+) og minus’er (-). Analyseres ionbalancen, skal der være næsten samme værdi for anioner (negative ioner) og kationer (positive ioner). Der findes ikke en højst tilladelig værdi for det totale indhold af kationer.
Kimtal 22 grader
Dette tal beskriver vandets indhold af bakterier ved en temperatur på 22º. Optællingen bliver foretaget, når vandprøven har haft en temperatur på 22 grader i tre døgn, altså 72 timer. Så har de såkaldt "kuldeelskende" bakterier, som trives ved denne temperatur, nemlig haft tid til at udvikle sig.
Kimtal 37 grader
Dette tal beskriver vandets indhold af bakterier ved en temperatur på 37º.
De bakterier, som kan vokse ved samme temperatur som legemstemperaturen, kan også vokse i mennesker og risikere at fremkalde sygdomme. Derfor er der ekstra skrappe krav til, hvor mange af denne type bakterier, der må optræde i vandet.
Konduktivitet (ledningsevne)
Ledningsevnen er et udtryk for vandets indhold af salt. Især chlorid, nitrat og sulfat bidrager til høj ledningsevne.
L
Ledningsevne
Ledningsevne eller konduktivitet er som inddampningsresten (se nedenfor) et udtryk for vandets indhold af opløste salte og benyttes som en hurtigmetode til kontrol af saltindhold.
Afgang, værk: Min. 30 mS/m. Ledningsnet: Min. 30 mS/m.
M
Magnesium (Mg2+)
Magnesium er en hårdhedsdanner sammen med Calcium. For højt indhold kan give smagsproblemer og kan virke svagt afførende.
Afgang, værk: Max. 50 mg Mg/l. Ledningsnet: Max. 50 mg Mg/l.
Mangan (Mn)
Mangan forekommer ofte sammen med jern og forårsager lignende ulemper som jern, men i mindre mængder. Mangan på ledningsnette kan vise sig som et sort, lidt olieagtigt fedtet stof. Det behandlede vand bør derfor være helt mangan frit.
Afgang, værk: Max. 0,02 mg Mn/l. Ledningsnet: Max. 0,05 mg Mn/l.
Metan (CH4)
Metan er en lugtløs, eksplosiv luftart, der forekommer i råvandet visse steder i landet. Den skal fjernes tidligt i vandbehandlingen ved luftning eller blæsning, da den kan give især bakteriologiske problemer i vandværket. Afgang, værk: Max. 0,01 mg CH4/l (ikke målelig). Ledningsnet: Max. 0,01 mg CH4/l (ikke målelig).
N
NVOC
NVOC er en international betegnelse for "ikke flygtigt organisk kulstof". En høj NVOC-værdi kan være tegn på forurening af grundvandet.
Nitrit
Nitrit i vand er som regel en ustabil forbindelse og kan normalt fjernes ved iltning af vandet.
Nitrat
Nitrat findes hyppigt i grundvand i mindre mængder. Et for højt indhold af nitrat i drikkevand kan være sundhedsskadeligt for især spædbørn, da nitraten i børnenes fordøjelsessystem kan omdannes til nitrit og bevirke, at ilttilførslen til organismen nedsættes (cyanotiske børn).
Natrium (Na)
Natrium et grundstof, der naturligt findes i jorden. Natrium forekommer primært som natriumchlorid, salt (NaCl). Salt kan smages ved et indhold af Na på 175 mg/l. Børn har en mindre salttolerance end voksne og salt er mistænkt for at kunne medvirke til forhøjet blodtryk. Nyrepatienter skal have en natriumfattig kost.
Nikkel (Ni)
Nikkel er et grundstof, der naturligt findes i jorden.
O
Organiske mikroforureninger
Begrebet dækker over en lang række af stoffer fra klorholdige opløsningsmidler til PAH-forbindelser, pesticider, phenoler, phtalater, detergenter, monomerer og stoffer indeholdt i olieprodukter. Undersøgelser af organiske mikroforureninger planlægges i forhold til de forureningskilder, der kan være i vandværkets opland.
Organiske klorforbindelser
F.eks. trichlormetan, tetrachlormetan, trichlorethen, tetrachlorethen, 1,1,1-trichlorethan, 1,2-dichlorethan. Er flygtige, det vil sige fordamper let, men opløses i vandet og er svært nedbrydelige.
Stofferne er tungere end vand, og et spild på jordoverfladen vil hurtigt trænge ned i jorden og videre til grundvandet. Stammer fra bl.a. renserier, galvaniserings industrier og maling/lakindustri.
Organiske klorforbindelser indgik tidligere som en obligatorisk del af regelmæssig kontrol for “Organiske Mikroforureninger på afgang fra vandværk”. Stofferne analyseres, hvis der i det grundvandsdannende opland findes en risiko for forurening med stofferne.
Ved forekomst af tri- og tetrachlorethen skal også analyseres for vinylklorid som er et nedbrydningsprodukt.
P
pH
Angiver vandets surhedsgrad
Surt: pH< 7
Neutralt: pH = 7
Basisk: pH > 7
Surt vand kan medføre korrosion af vandinstallationerne med øget indhold af metaller i vandet til følge.
Ved pH > 8,5 kan vandets indhold af kalk begynde at udfælde i ledningsnettet.
PAH
Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) omfatter en gruppe af kulbrinter, der består af flere aromatiske ringe.
Omfatter bl.a. stofferne naftalen, methylnaphtalener, benz(a)pyren og phenanthren. Er indeholdt i olieprodukter som benzin og dieselolie. Den væsentligste kilde er ufuldstændig forbrænding af brændstof, hvorved stofferne spredes med luften over store afstande.
Stofferne er dog generelt meget lidt vandopløselige og bindes stærkt i jorden, hvorfor de sjældent ses i grundvandet og da kun i lave koncentrationer. PAH skal måles, hvis vandforsyningen anvender rør med indvendige tjærebelægninger.
Højst tilladelige værdi:
- for enkeltstof: 0,01 – 0,1 µg/L
- sum af stoffer: 0,1 µg/L
Pesticider
En gruppe af aktive stoffer og nedbrydningsprodukter fra sprøjtegifte (midler mod ukrudt, insekter og svampe), der kan være brugt af både private haveejere, gartnere osv.
PFAS-stoffer
De mest kendte forbindelser er PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS.
På disse stoffer er grænseværdien skærpet fra 2021, så der kun må være 2 ng/l.
Stofferne bruges bredt i industrien som smudsafvisende overfladebehandling af for eksempel tøj og tæpper, imprægnering af papir og pap samt i belægning af teflonpander.
PFOS bliver ofte nævnt da det tidligere været anvendt af bl.a. Forsvaret/brandvæsen ifm. brandøvelser (slukningsskum) og findes i dag spredt i miljøet.
Q
R
Rentvandskvalitet
Miljø og Fødevareministeriet har fastsat grænser for hvad drikkevand må indeholde når det forlader vandværket, denne kvalitet er lidt bedre end den der må være på ledningsnettet.
Råvandskvalitet
Der er som sådan ikke nogen grænseværdier på vandkvaliteten når den bliver pumpet op af jorden, så det er op til den enkelte vandforsyning at sikre, at den vandkvalitet når vandet er transformeret fra råvand til rentvand overholder de til enhver tid gældende grænseværdier bestemt af Miljø og Fødevareministeriet.
S
Selen (Se)
Ikke-metallisk grundstof som ligner svovl. Organisk bundet selen er nødvendigt, da det indgår i forskellige enzymer, men findes i grundvandet uorganisk selen. Større vandforsyninger skal regelmæssigt analysere for selen.
Sulfid-S
Svovl i iltningstrin -2. Oplyses normalt i drikkevand og råvandsanalyser som svovlbrinte (se nedenstående).
Svovlbrinte (H2S)
Svovlbrinte findes i områder, hvor der indvindes fra gammel havbund eller moseområder og dannes ved nedbrydning af organisk stof under iltfrie forhold. Svovlbrinte er giftig og lugter af rådne æg. Vandbehandling er kraftig iltning inden filtrering.
Hvis dette ikke sker i tilstrækkelig grad og der tilføres svovlbrinte til filtrene, kan der dannes belægninger af svovlbrintebakterier som hæmmer filtrenes virkningsgrad.
Sølv (Ag)
Bestemmes kun hvis der anvendes sølv som materiale eller kemikalie f.eks. ved desinfektion.
Sulfat (SO42-)
Forhøjet sulfatindhold kan som klorid give smagsproblemer samtidig med, at det i forbindelse med magnesium virker afførende. Desuden kan sulfat under uheldige omstændigheder reduceres til den ildelugtende og giftige luftart svovlbrinte, for eksempel under iltfrie forhold i varmtvandssystemer.
Afgang, værk: Max. 250 mg SO4/l. Ledningsnet: Max. 250 mg SO4/l.
T
Trichlormetan / Chloroform
Chloroform er et kloreret opløsningsmiddel. Tilstedeværelsen i grundvand har baggrund i en naturlig dannelse af stoffet eller grundet menneskelig aktivitet. Den største naturlige produktion af chloroform ses i jorden under nåleskov.
Trihalometaner
Kontrolleres hvis vandet desinficeres med klor og lignende stærkt iltende klorholdige desinfektionsmidler, der kan medvirke til dannelsen af trihalometaner.
Turbiditet
Turbiditet er et mål for vandets uklarhed. Mineraler, organiske stoffer og bakterier kan give forhøjet turbiditet.
Ordet turbiditet kan på dansk kaldes uklarhed og måles i enheden FTU = Formazin Turbidity Units, der refererer til nogle standardopløsninger med formazin. Høj turbiditet betyder, at vandet er uklart. Uklarhed kan måske ikke umiddelbart registreres med det blotte øje, da det kan dreje sig om fine partikler ‐ kolloider. Hvis det behandlede vand har for højt jern‐ eller manganindhold, vil det også registreres som forhøjet turbiditet. Afgang, værk: Max. 0,3 FTU. Ledningsnet: Max. 1 FTU.
U
Uorganiske sporstoffer
Omfatter bl.a. en række tungmetaller såsom arsen, bly, cadmium, kobber, krom, nikkel, kviksølv og zink. Flere af disse kan forekomme geologisk i så høje koncentrationer at drikkevandskravene vil blive overskredet, hvis vandet bruges uden avanceret vandbehandling. Kilderne til forurening med disse stoffer kan være mangfoldige.
Generelt bindes disse stoffer hårdt i jorden og transporteres kun sjældent ned til grundvandsmagasinerne. Selv under mange lossepladser, hvor der kan være deponeret store mængder tungmetaller, er der sjældent fundet en egentlig grundvandsforurening.
Galvaniserings- og træimprægneringsvirksomheder, hvor man har anvendt store mængder af stofferne i opløst form, har givet anledning til forurening af grundvandet. De stoffer vi her finder er typisk: krom, kobber, arsen, og zink.
Alt efter vandværket størrelse, geologiske forhold og forureningskilder analyseres forskellige uorganiske sporstoffer.
V
Vinylchlorid
Er et nedbrydningsprodukt af tri- og tetrachlorethen. Såfremt disse er påvist skal der også analyseres for vinylklorid.
VOC
Betegnelsen står for flygtig organisk kulstof og består bl.a. af Aromater og Organiske klorforbindelser (se disse). Analysen giver en samlet parameter for indholdet af en række organiske stoffer med relativ lav molekylevægt. VOC indikerer forurening fra farve- og lakfabrikker, lossepladser, medicinalindustri, papir- og plastvarefabrikker samt producenter af sæbe og rengøringsmidler.
VOX
Betegnelsen står for flygtig organisk halogen. VOX indikerer forurening fra limfabrikker, farve- og lakproduktion samt papir- pap- og plastproduktion.
X
Xylener
Se M + P + O-xylen og Aromater.
Y
Z
Zink (Zn)
Metallisk grundstof. Større vandforsyninger skal regelmæssigt analysere for zink.
Se Uorganiske sporstoffer.
Højst tilladelige værdi:
- ved indgang til ejendom: 100 µg/L
- ved forbrugers taphane: 3000 µg/L ( 5000 µg/L efter henstand 12 timer).